Med far på havnen
I dag var Linus med faderen på havnen for lige at se på den. Første stop var ved Mols-Linien.
Mette Mols
Men gæt lige hvad der var tanden mere interessant end sådan et skrummel af en båd…
Linus striks a pose
Spiser selv med ske
I dag greb Linus selv skeen, da han skulle have sin eftermiddagsyoghurt. -Og med stor koncentration og målrettethed, spiste han (næsten) hele portionen… -Selv:-)
Mor her er så stolt:-)
Snapshot på terrassen
-i baggrunden kan man se den fine (og velbenyttede) sandkasse, som Linus fik af mormor og morfar, til sin 1-års fødselsdag.
Træning af gå-færdigheder
Vi forældre har i laaaaaang tid troligt gået rundt, som levende gå-stole, med hvor søn i hånden. Han har med STOR fornøjelse trænet sine gå-færdigheder, bl.a. ved rutinemæssigt at tjekke at pedalerne på samtlige af nabo-rækkehusenes cykler, kan dreje forsvarligt rundt;-).
Først støttede vi ham med begge hænder, under armene, siden i begge hænder, og her på det sidste har han kun behøvet én støtte-hånd af gangen, se det kære billede af stoooor far og søn, herunder. Og her d. 19 juli, kunne de så rapportere fra “Vugge’ren”, at han havde taget sine første skridt (han havde nu allerede taget nogle skridt selv, herhjemme, men det var af den type, hvor han KASTER sig fremad, mod forældrenes favn;-)
Nu gør hun det igen, hende mor…
-holder den der mobiltelefon op foran sig og laver fjogede hoveder… hva’ ska det mon til for…?
Når jeg blir stor…
Benene er godtnok stadig ALT for korte, men budskabet er da klart nok: “Sådan en gocar vil jeg også ha’ nå jeg blir stor (nok)”. Indtil da må vi snige os til at prøvesidde nabodrengenes gocar.
